Logotype
Logotype
Logotype

Mission opgradering

20 sekunder for at downloade et billede. Alt for langsomt, syntes Matias i Östersund og besluttede sig for at opgradere billedvisningsværktøjet. Resultatet? Hurtigere, end at du kan nå at læse her.

I Region Jämtland Härjedalen i Sverige fungerer sygehus- og sundhedsvæsenet med en ambition om at tilbyde den allerbedste behandling. Det gør man blandt andet ved at udnytte alt, hvad den moderne teknik og digitalisering har at byde på. På de fleste områder kunne man leve op til de høje ambitioner. Men ikke overalt.

Gammel Java-teknik

Matias Wurschmidt-Wang er systemudvikler på e-sundhedsenheden i Region Jämtland Härjedalen i Sverige. Han er ansvarlig for mediearkivet, som håndterer, scanner og lagrer billeder og dokumenter for regionens godt 30 sundheds- og distriktlægehuse. Matias flyttede fra Stockholm til Östersund for godt et år siden, men har en lang og solid erfaring med IT-systemer til sundhedsvæsenet. I Stockholm har Matias arbejdet i 15 år for Cambio Healthcare Systems, der udvikler informationssystemer til sundhedsvæsenet.

– Da jeg kom hertil, kom jeg til et IT-miljø, som var veludviklet på flere måder, men der var også mange udfordringer. Vi benyttede os af KIBIs billedvisningsværktøj, som desværre ikke var blevet opgraderet i flere år. Der lød høje beklagelser rundt om i virksomheden, og man var meget frustreret over, at det Java-baserede billedvisningsværktøj ikke levede op til kravene. Blandt andet kunne det tage op til 20 sekunder at downloade et billede eller et dokument, udtaler Matias.

– Vi kontaktede KIBI som forslog en opgradering af deres dokumentvisning, og et projekt hertil blev indledt i starten af 2016.

Langsom start

Indledningsfasen på projektet havde dog en langsom start. Man havde forskellige opfattelser af, hvad der skulle udbedres, og Matias efterlyste en mere konkret strategi og tidsplan fra KIBIs side. Efter nogle måneder blev man enige om at erstatte dokumentvisningen med den seneste version af KIBI Media og implementere opgraderingen i løbet af sommeren 2016, på trods af at man normalt undgår større tekniske implementeringer og opgraderinger i sommermånederne, hvor der også er forandringsstop.

– Vi var ivrige efter at komme i gang med opdateringen så hurtigt som muligt, så virksomheden kunne få gavn af de kortere svartider hurtigst muligt.

Hurtig spurt og fornemmelsen af, at det kan lykkes
Da man blev enige om, hvilke foranstaltninger, der skulle træffes, og aftalte en detaljeret tidsplan, blev Matias positivt overrasket.

– Samarbejdet mellem os og KIBI gik fra langsomt til effektivt. Jeg kom til at opleve en helt ny side af KIBI med hurtig og hyppig kommunikation og et dedikeret team, der løste flere alvorlige udfordringer, som blev opdaget undervejs i projektet. Opgraderingen påbegyndte den 9. juni og afsluttede den 27. juni 2016. Matias måtte udskyde sin ferie og det samme gjorde projektlederen hos KIBI.

– Jeg sætter virkelig pris på KIBIs beslutsomhed og 100 % fokus på projektet, kommenterer Matias. Hvordan er så den nye version af dokumentvisningen?

– Vi får positive signaler fra læger, sygeplejersker og de øvrige sundhedsprofessionelle. Med den nye visning kan man nu downloade billeder og dokumenter på 6-7 sekunder, hvilket er en tydelig forbedring. Desuden er den nye grænseflade mere tydelig at arbejde med. Region Jämtland Härjedalen har nu en moderne dokumentvisning, og samarbejdet med KIBI forsætter.

– Vi skal nu indføre KIBIs tekniske platform Rialto i vores virksomhed for yderligere at forbedre vores system. Den skal nok fungere, afslutter Matias.

Publicereret: 2016-10-18
Del siden
Facebook Linkedin E-mail

Hur kan vi hjälpa dig?

Logotype

KIBI bidrager til et bedre sundhedsvæsen i hele Skandinavien. Vores løsninger til medicinsk dokumentation og diagnostik bruges i dag på over 100 nordiske sygehuse og lægehuse af alle størrelser inden for primær behandling, ambulant behandling og stationær behandling.

Adresse

Lyskær 8 A
2730 Herlev
+45 70 22 10 11
info@kibi-danmark.dk

Quicklinks

Løsninger
Nyheder
Om os
Karriere
Kontakt os
Support

Abonnér på vores nyhedsbrev

Skriv koden: captcha

Følg os

Linkedin LinkedIn