Logotype
Logotype
Logotype

Hallå, Region Jämtland Härjedalen, hvad er sket siden sidst?

For et år siden besluttede Region Jämtland Härjedalen at opgradere KIBIs medieløsning. Forventningerne var høje, da der var et stort, akut behov for et ensartet billedvisningsværktøj. Matias Wurschmidt-Wang, systemarkitekt på e-sundhedsafdelingen for Region Jämtland Härjedalen, fortalte, at der blev klaget højlydt rundt om i virksomheden:

– Man var meget frustreret over, at det javabaserede billedvisningsværktøj ikke levede op til forventningerne. Det kunne bl.a. tage op til 20 sekunder at downloade et billede eller et dokument, fortalte Matias.

Nu er der gået et år, og vi ringede til Matias for at spørge, hvad som var sket i det forgangne år.

– Vi har opnået nogle enormt gode resultater med den opgraderede version af KIBIs billedvisningsværktøj og reduceret downloadtiden til 6-7 sekunder. Vi bestemte os derfor for at gå videre med KIBIs løsninger og har startet flere projekter, fortæller Matias.

Region Jämtland Härjedalen besluttede at opgradere til KIBIs tekniske platform Rialto for bl.a. at etablere en tættere integration mellem KIBIs mediearkiv og Cambio COSMIC, patientjournalsystemet, som Region Jämtland Härjedalen bruger.

– Opgraderingen til Rialto startede i oktober 2016, og den 30. oktober 2017 gik fase to i gang. I denne fase er vores mål at opgradere alle applikationer, samtidig med at vi bibeholder anvendelsen. Virksomheden vil derfor ikke mærke nogen forskel. Men denne fase er en vigtig forudsætning for fase tre, der løber af stablen i løbet af vinteren/foråret 2018. Og med den vil vi kunne integrere flere KIBI-løsninger inden for DICOM-styring af ultralyd samt integrationen med vores journalsystemer.

Hvordan ser samarbejdet ud mellem KIBI og Region Jämtland Härjedalen i den nærmeste fremtid?

– Vi har meget store ambitioner om at tilbyde det bedste sundhedsvæsen til regionens indbyggere. Brugen af den moderne teknologi er en selvfølgelighed for os. Regionen er et geografisk stort område med kun et sygehus. Med den moderne teknik kan vi nu fx have en læge i Östersund, som i realtid via kameraer foretager undersøgelser af patienter, der befinder sig hundrede kilometer væk. Denne løsning, som gør distanceundersøgelser muligt, er blevet udviklet sammen med SIGMA. Vi har også lanceret nogle spændende pilotprojekter, hvor fx modtageafsnittet for stomipatienter på Östersunds sygehus kan lagre billeder direkte.

– Alle disse tekniske innovationer forudsætter stabile platforme og medieløsninger. Og det er her, at KIBI kommer ind i billedet.

Det er vigtig for Matias at pointere, at region Jämtland Härjedalen ser KIBIs løsninger som et supplement til andre systemer, som regionen anvender, og det er her KIBIs styrke ligger.

– Styrken ved KIBIs Clinical Suite er netop, at alle dele er kompatible med andre systemer og kan indføres og integreres forholdsvist enkelt. Det kan vi godt lide!

Publicereret: 2017-11-16
Del siden
Facebook Linkedin E-mail

Hur kan vi hjälpa dig?

Logotype

KIBI bidrager til et bedre sundhedsvæsen i hele Skandinavien. Vores løsninger til medicinsk dokumentation og diagnostik bruges i dag på over 100 nordiske sygehuse og lægehuse af alle størrelser inden for primær behandling, ambulant behandling og stationær behandling.

Adresse

Marielundvej 43B
2730 Herlev
+45 70 22 10 11
info@kibi-danmark.dk

Quicklinks

Løsninger
Nyheder
Om os
Karriere
Kontakt os
Support

Abonnér på vores nyhedsbrev

Skriv koden: captcha

Følg os

Linkedin LinkedIn